Fakta

I en delebilsforening går en række mennesker sammen og deler de faste udgifter der er forbundet med at have bil. Dermed spares der mange penge som delebilist, fremfor som ejer af egen bil. Som privat bilejer betaler man en høj pris, blot for at have bilen stående ubrugt det meste tid af døgnet.

Delebilen er parkeret i nærheden af din bolig og i Københavns og Frederiksberg Kommuner udstedes gratis p-licens til delebiler. Dog skal lokale parkeringsrestriktioner overholdes.

Nær delebilens parkeringsplads er der opsat et nøgleskab som alle medlemmer har nøgle til. I nøgleskabet hænger nøglen til bilen.

Du betaler kun (udover et månedligt kontingent) for det antal kilometer og den tidsperiode hvor du bruger bilen.

Som medlem er det ikke nødvendigt at tegne en personlig bilforsikring. Forsikring af bilerne er inkluderet i kontingentet og forbrugspriserne. (Bilerne er kaskoforsikrede med en selvrisiko på 2.000 kr).

Når du har brug for en bil, kan du simpelt og nemt foretage en reservation her på foreningens hjemmeside.

Du kan reservere så meget du vil, men vær opmærksom på at det koster at aflyse en reservation.

Jo tættere på reservationstidspunktet en afbestilling sker, jo højere bliver det gebyr der pålægges en afbestilling. Afbestillingsgebyret forhindrer at der foretages overreservationer, hvor medlemmer sætter sig på tidspunkter ("bare for en sikkerheds skyld"), men hvor de i virkeligheden ikke har brug for en bil.

Hvis der er meget rift om en delebil i et område, er det i sig selv et tegn på, at der er grundlag for at placere endnu en delebil der.

Afhængigt af parkeringsmulighederne, kan Københavns Delebiler placere en ny bil i løbet af et par uger.

Københavns Delebiler vil løbende opbygge en bilpark i Storkøbenhavn, så foreningens medlemmer kan få adgang til delebiler over hele Storkøbenhavn.

Københavns Delebiler har mulighed for at indleje ekstrabiler i højsæsonperioder som sommer- og juleferie.

Københavns Delebiler sørger for jævnlig tjek og rengøring af bilen. Du skal sørge for altid at aflevere bilen i god og pæn stand efter brug.

Derudover skal du være fyldt 23 år og have et gyldigt kørekort.